Jeg har valgt at lege med et canvas og forskellige medier - Mixed Media Art - kaldes det.
Det er rigtigt sjovt at klatte rundt med Gesso, akrylmaling, papirstumper og lim og ikke mindst sjovt at se hvad der kommer ud af det! Resultatet bliver for mit vedkommende aldrig helt, som det er oppe i mit hovede og jeg er lidt misundelig på alle de dygtige kunstnere der findes rundt omkring! :) Men jeg synes det er sjovt at lege med og kan jo altid håbe på at øvelse gør mester!
Jeg startede med at klistre papir og lærreds strimler tilfældigt på et 30x30 canvas med laklim medium. Så smurte jeg lidt modeling paste på , nogle steder gennem en stencil med swirls og andre steder bare med en paletkniv, hvorefter jeg ridsede lidt i det med en gammel bredtandet kam. Da det var tørt, malede jeg meget tilfældigt med metalfarver og Gesso. Jeg stemplede også lidt med Gesso, bobleplast og et gammelt paprør.
Så klippede jeg klovnen ud og limede på. Teksten skrev jeg ud fra pc'en, klippede ud og limede på. Blomsterne er tegnet i hånden på gammelt bogpapir og klippet ud. Jeg har tegnet rundt i kanterne med en tusch og bagefter duppet lidt gesso hen over. Jeg har også stemplet lidt hist og pist med forskellige stempler og sort sværte og sat nogle gamle rub-ons på. Til sidst skriblede jeg lidt i kanterne på blomster, tekst og motiv med en tynd sort pen.
Der er flere detaljebilleder på min egen BLOG
Rigtig god weekend og tak fordi du kom forbi.
Jeg har brugt følgende materialer:
Stretched canvas 30x30 cm - 190048
Designblok Circus - 360838
Lacklim medim - 220563
Gesso hvid - 920851
Modeling paste - 920849
Metallic farve askblå - 243902
Metallic farve Ljung - 243900
Metallic farve Antik silver - 243901
Skabelon Ornament classic - 962685
Clearstamps - 510262
UM stempel Swirl - 510850
Træstempel LOve - 510848
Stempelpude Versafine - 510884
Ingen kommentarer:
Send en kommentar