søndag den 15. maj 2011

Sådan reklamerer du for os på din blog

For at kunne deltage i vores konkurrencer, skal du have en blog. Den opretter du gratis og nemt på fx. blogspot.com. Der er dansk vejledning, som guider dig igennem.
Du skal desuden reklamere for vores konkurrence på din egen blog og det har vi også fået en del spørgsmål om, så jeg har prøvet at lave en lille vejledning.
hvis du klikker på billederne herunder, komme de op i en større størrelse.

Du starter med at gå ind i dit kontrolpanel og vælger den knap som hedder Design
 Så vælger du Tilføj en Gadget

og der popper en ny skærm op med forskellige valgmuligheder. Du skal scrolle lidt ned og vælge den, som hedder billede. Tryk på + og vinduet ændrer sig til  "konfigurer billede."

 Nu skal du så bruge et billede af vores logo. jeg ved ikke om der er andre måder at gøre det på, men det jeg gør er følgende: Jeg åbner Panduros blog i et nyt vindue, højreklikker på logoet (stor rød pil) og gemmer billedet på mit skrivebord. (du kan også vælge at gemme det inden, du går ind i dit kontrolpanel) Så skriver jeg min tekst  (første pil) kopierer linket til Panduro bloggen (foroven der hvor der står http: osv. og sætter det ind (anden pil)  Dernæst finder jeg billedet på mit skivebord og sætter det ind (trejde pil) tryk på gem og der skulle gerne være et billede, som linker til vores blog i din sidebar.

Link i et indlæg
Hvis du skal linke til noget i et indlæg, markerer du teksten med din mus, så den skifter farve. Trykker på link (ved den røde pil) og der popper et vindue op, hvor du kan indsætte dit link (som regel den linie foroven, som starter med http:.... i din browser)

Jeg håber det var til hjælp, til de af jer som gerne vil deltage i konkurrencerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar