Emnet er denne gang Paperpiecing, som betyder at sætte små stykker papir sammen til en figur eller et mønster. Jeg har valgt at tolke det på en lidt anden måde, end det vi normalt forbinder med paperpiecing. Jeg har piecet en baggrund til mit billede (en fotomatte) sammen af små cirkler restepapir, små cirkler der er stemplet og strimler af det lækre papirtape, også kendt som Washi tape, som Panduro har fået i deres sortiment i mange forskellige farver og mønstre.
Titlen HAPS er fordi fuglen (en Great Egret) lige har fanget en lille fisk, jeg ved ikke om det er helt tydeligt her. Billedet har min mand taget i Everglades sidste år.
Baggrunden på layoutet er stænket med akrylmaling i sort, grøn og gul. Det har jeg gjort ved, at først dyppe en pensel i maling og derefter i vand, så holder jeg den et stykke over mit papir og knipser på penslen og får de fineste klatter, som det ikke altid er til at forudsige hvor rammer. De små guldsmede er stickers.
Jeg har klippet hak i tapen. Cirklen er stemplet med et baggrundsstempel og jeg har syet hen over cirklen med tyndt hæklegarn.
Et nærbillede af klatterne!
Jeg har brugt følgende materialer:
Panduro Basic Paper hvid - 360621
Hobbylack i flg. farver - Olivengrøn 248244 - Karry 248202 - Sort 248270
Papirtape Cirkler lysegrøn - 361167
Papirtape Romber sort - 361172
Papirtape Diagonaler blå - 361161
Papirtape Prik Gammelrosa - 361170
papirtape Prik lys turkis - 361168
Clearstamp - 510173
Stickers til Almanack - 125997
Knappemix klare farver - 024955
Ingen kommentarer:
Send en kommentar