Da jeg i sidste uge havde lavet mit layout, sad jeg som så ofte før, med en stak rester af det fine mønsterpapir. I stedet for at smide dem ud, eller putte dem i bunken med rester, besluttede jeg mig for at lave et par kort af papiret med det samme.
Jeg klippede nogle firkanter ud, limede dem tæt sammen på at stykke karton og syede kanterne med zigzag på symaskinen. Citatet er printet ud fra computeren og sat på et stykke karton. En sløjfe med en knap bundet på er eneste pynt. Sløjfen har jeg limet fast med Panokit lim. Alle kanter er sværtet med Distress ink.
På det næste kort lavede jeg lidt mere afstand mellem firkanterne og nøjedes med at lime dem fast. Jeg bruger en lineal til at lægge dem op mod mens jeg limer, så de bliver lige.
Følgende materialer er brugt:
Tildablock Fruitgarden - 480210
Panduro Basic Paper hvid - 360221
Panduro Basic Paper Lindegrøn - 361042Panokitt lim - 220529
Decorbånd Fruitgarden - 480206