søndag den 9. december 2012

9. December - Julekrans

Det er den 9. december og det er igen min tur til at åbne dagens låge.

Jeg har lavet en dobbelt julekans med punchede blade og papirroser til ophængning i et vindue. 
Hvis den laves flad på den ene side, kan den evt. bruges på et kort, eller hænge på væggen.
 Jeg har lavet en vejledning til kransen!

Jeg har brugt to forskellige punches og standset en masse blade ud i to forskellige grønne farver. 
Bladene formes med en prægepen og limes en på en smal ring af karton - denne er ca. 12,5 cm i diameter, men størrelsen er ikke vigtig.Og den behøver heller ikke være klippet/skåret helt præcist i kanten, da man ikke kan se den på det færdige resultat.

 Bladene præges med prægepen på et stykke tykt mosgummi eller lignende, så de kommer til at fyldelidt mere, end hvis de bare er flade.

  Kom kun lim på det nederste af stilken som vist.

 Og lim bladet fast på ringen.

 Det næste blad limes fast lige under den øverste del af foregående blad.

  Fortsæt med at lime blade på hele vejen rundt, undtagen et lille stykke som vist, hvor båndet skal sidde.

 Så limer du en ny række blade på lidt forskudt - altså ind i mellem de andre.

 Kransen med to rækker blade.

  Så vender du kransen og limer to rækker blade på ligesom på den anden side. Pas på ikke at trykke for hårdt på kransen, så bladende bliver flade. Alternativt kan du lave to kranse og lime dem sammen til sidst.

 Til sidst fyldes der ud på begge sider med den anden slags blade - som også er præget - de limes på ind imellem de andre (stadig kun lim på den nederste del af stilken).

 Ståltrådsstilken klippes af papirroserne og jeg har brugt en af dem til at sætte de dobbelte sløjfer fast med.
Jeg har lavet en dobbelt sløjfe til begge sider af kransen.

 Roser og bånd til ophængning limes fast på kransen med limpistol.
 Set fra siden.

Jeg har brugt følgende materialer:
Canvas karton i farverne Leapfrog og Ivy - 060446 + 060447 
Figurstanse Holy Leaf - 512915
Figurstanse Blad - 512967
Prægeværktøj - 512880
Miniroser rød - 650131
Designribbon - 304132
Limpistol - 514001

 Rigtig glædelig 9. december og tak fordi du kom forbi. 


4 kommentarer:

  1. Hvor er den sød og enkel.....skøn ide :)

    SvarSlet
  2. WAUW en virkelig flot krans og så nem at lave, hvis man bare har det rette værktøj.
    Det serbare godt ud med de roser på til sidst.

    SvarSlet
  3. Super smuk krans!
    Lækkert håndarbejde!

    SvarSlet
  4. Den er bare rigtig fin.Det ser fint ud med de to forskellige grønne farver.

    SvarSlet