fredag den 3. juni 2011

Skitse

Denne gang har vi valgt, at scrappe efter en skitse. Skitser kan være en god hjælp, hvis du har svært ved at komme igang og svært ved at finde ud af, hvordan du skal placere dine elementer på dit kort eller dit layout. Skitsen, som er lavet af undertegnede, er en kortskitse, men denne skitse kan dog også fint bruges som layoutskitse og det har jeg valgt at gøre. Der er delte meninger om brugen af skitser. Nogle mener man skal følge dem slavisk og andre ser dem kun som et oplæg og mener at det ikke betyder så meget om den er fulgt nøje, bare man kan genkende noget af den i det færdige layout. Min personlige holdning er, at man ikke bør lade sig begrænse i sin kreativitet, at man bare skal scrappe løs og så gør det ikke noget, hvis der kommer noget helt andet ud af det! Samtidig bør der dog være en vis genkendelse af skitsen i det færdige kort/layout, hvis det er det opgaven lyder på, især hvis dit kort eller layout skal deltage i en konkurrence!
Du kan se skitsen i et andet indlæg her på bloggen.
Mit layout med et babybillede af min søde lille nabo. Jeg har revet kanterne af nogle mindre doilys og sat under en kartoncirkel klippet med mønstersaks. Ovenpå det har jeg syet et stykke mønsterpapir fast med symaskinen.

Bogstaverne er fra et chipboardalfabet, som ikke passede i farven. Jeg klattede derfor noget gesso på med en skumpensel, så de fik en ujævn overflade og sprayede dem med hjemmelavet glimmermist (opskriften på det, kan du se på min egen blog) Swirlerne er stemplet og klippet ud (som jeg vist har gjort flere gange før, man får jo nogle favoritter her og der!) og smurt med lidt lyserød stickles.

De lyserøde blomster som var hvide, er også sprayet med hjemmelavet glimmermist og der er sat brads i midten. Kanter og de hvide blomster er svætet med distress ink. Se mere på min blog

Jeg håber vi får rigtig mange forskellige fortolkninger af skitsen at se i denne uges konkurrence! :)

Følgende materialer er brugt:
Designark Flowers Pink Bello Pastello -  360771
Designark Cut outs pink Bello Pastello - 360776
Basic karton - 360622
Laserark KMK - 413117
Papirsblomster 150 st. hvide - 653414
Brads - 061689
Metalblomster- 360737
Clearstamps swirls - 510499
Alfabet - 360155
Doily - 653392
All Purpose Ink - 510834/510839
Minimister - 510471
Blonde - 309136


Ingen kommentarer:

Send en kommentar