søndag den 14. november 2010

OBS OBS OBS.

Lige endnu en "ting"..!!!

I skal linke direkte til jeres juleprojekt, så designteamet ikke skal lede efter det, når vi skal til, at stemme og finde en vinder.

Dejlig søndag.
Designteamet

lørdag den 13. november 2010

Spørgsmål og svar til og fra Designteamet

Der er kommet et par spørgsmål, som vi selvfølgelig skynder os, at svare på.

Skal man have en blog for at deltage ?

svar: ja for man skal kunne linke til Panduro Hobbys scrabooking designteam bloggen, og samtidig lave et
juleprojekt. Til gengæld er det helt gratis, at lave en blog.

Skal man komme fra Danmark eller skal man have bopæl i Danmark for at deltage ?

svar: Til at starte med, har Panduro Hobby valgt at fokusere på Danmark, og man skal derfor have bopæl i
Danmark for at deltage.

Tak for de skønne spørgsmål.
Rigtig dejlig weekend.

Designteamet

fredag den 12. november 2010

Trommevirvel.......endenlig fredag d. 12/11-2010 Konkurrence

Så blev det endelig fredag d. 12/11-2010.

Under dette indlæg kan du se designteamets juleideer.

Vi laver 3 udfordringer/konkurrencer inden jul (incl. denne) alle med temaet jul. Alle fra Danmark kan deltage og den eneste regel er, at det skal være et jule projekt.

Den fantastiske præmie bliver et gavekort til Panduro Hobby på 200 kr. Er det ikke bare en skøn præmie. Så kan du selv gå ind i en af butikkerne og selv bestemme, hvad du kunne tænke dig i præmie.

Følg med jævnligt,  for ind imellem vil designteamet komme med flere projekter uden for konkurrencen, som vi håber kan inspirere jer. Du kan følge bloggen ved, at melde dig i sidebaren, så kan du løbende følge med når der sker noget.

Her er datoerne hvor der sker noget her på bloggen inden jul.

Konkurrence   Konkurrence slut    Designteam stemmer   Offentliggørlse af vinder
12/11-2010       23/11-2010               24/11-2010                    25/11-2010
26/11-2010         7/12-2010                 8/12-2010                      9/12-2010
10/12-2010       16/12-2010                16/12-2010                   17/12-2010 (God jul)


Så lav et juleprojekt og link til Panduro Hobbys Blog og denne kunkurrence på din blog.
Skriv en kommentar herunder med link til dit juleprojekt. Så kigger designteamet forbi.

OBS....Du skal lave et nyt juleprojekt til hver af konkurrencerne.

Held og lykke fra Designteamet.

Adventskalender (Dorte aka dot-scrap)

Hej med jer.
Designteamet har lagt hovederne i blød for, at finde på nogle julede scrap-ideer til jer.
Jeg har lavet en advents kalender til min niece med 4 skuffer i og hvor toppen er lavet som et easel-card og som et shaker-kort/raslekort med små bitte glaskugler, så man kan vippe kortet, og så ser det ud som om det sner.
Jeg har også lavet en lille kalender for 2011 og limet oven på, så kan skufferne bruges til noget andet i løbet af næste år, hvis altså man har lyst til det.

Her er så et par billeder af den adventskalender jeg har lavet, samt en liste over de materialer jeg har anvendt.

Link til kalender og tutorial/vejledning ligger i sidebaren.



Jeg ligger en lille tutorial/vejledning ind i sidebaren, så I kan se hvordan I selv kan lave den. Der vil også være flere billeder på min blog, så kig forbi, hvis I har lyst til at se mere.
Der er et link til hver designer i sidebaren. Så kig endelig forbi.!!!!

Jeg har gjort det let for dig, at finde præcist de varer jeg har anvendt til dette projekt. Du kan bestille dem online ved at følge linket eller skrive koderne ned og tage dem med til din nærmeste Panduro Hobby butik og købe præcist de samme varer.

Jeg har anvendt følgende materialer:

- Karton: Blå 360632 og Rød 360626
- Mønstret papir: Paper Pad fra Panduro Hobby  Designblok purple christmas. (der er nogle rigtig lækre 
   tekst og motiv tags bagerst i denne blok)
- Transparency Frames, af transparent plast, med 2 forskellige rammemotiver.
- Transparent 3D stickers
- Brads julefigurer og julemand og Brads julegave (brugt som pynt og som håndtag på skufferne)
- Figure Punch Daisy (til de røde juleblomster på adventskalenderen)
- Limprodukter: Taperunner rød (permanent) Taperunner grøn e-z dots (flytbare). Jeg har brugt den til, at
  sætte månederne i min kalender oven på hinanden, så man kan tage en måned af, af gangen.
- Eyelet tool (brugt til at lave huller i adventskalenderen, så brads´ene kan sættes i).
- Værktøjsæt til papirhobby (indeholder alle de skønne redskaber du har brug for)
- Klæbepuder (brugt til at sætte snefnug på adventskalenderen)
- Stempelpude versa color atlantic (alle kandterne har fået sværte)
- Skumtape (brugt imellem lagene så man kan rasle med de små glaskugler så de ligner sne). Lavet som
  shaker kort/rasle kort
- Clear stamps swirls

God jule-fornøjelse og vi ses igen om 14 dage med en ny konkurrence og en ny lækker præmie fra Panduro Hobby (skønt gavekort på 200 kr.)
Designer: Dorte aka dot-scrap


Indlæg fra Stinne


Først vil jeg starte med at takke Panduro for den Afsindige flotte pakke vi alle 4 modtog.
Jeg startede med at lave et mini album -stadig uden billeder. jeg brugte to albums  - et med store sider og et med små snefnug. derudover blev der brugt papir fra juleblok, 3 d klistermærker, alt er sværtet i kanten.

her ses albummet åbnet...

og her de sidste sider.


Materialer brugt: Design blok Purple
Stempler: juleby
Clear mini album snefnug

Æskekort/værtindegave

Jeg har valgt at lave et æskekort med lommer indeni, som kan bruges til en lille værtindegave her op til jul. I lommerne er der 4 julekort med kuverter, 5 til og fra kort og et lille stykke chokolade. Jeg har lagt en tutorial (vejledning) til æsken på min egen blog

Jeg har brugt lækkert dobbeltsidet papir fra designblock Purple Christmas til hele projektet.

 Indersiden med lommer til kort og kuverter, til og fra kort og et stykke Ritter sport.

Jeg har stemplet rundt i kanterne af papiret med et swirl stempel, før jeg samlede æsken og limede papiret på kortene. Jeg har stemplet lidt ud over kanten, så det kun er noget af stempelmotivet man ser.
Juletræerne er stemplet på det dobbeltsidede mønsterpapir og bagefter klippet ud, nogle af dem er limet direkte på og andre er sat på med 3D puder. Jeg har brugt 2 stykker papir til kortene og limet et bånd over samlingen.Til og fra kort er lavet som tags ved at skære skrå hjørner foroven og sætte en eyelet i til snoren.
Følgende materialer som alle kan købes hos Panduro Hobby er brugt:
Designblock Purple Christmas - 360619
Clearstamps Julstad - 510232
Clearstamps Swirls - 510499
Clearstamp God Jul - 510208
Stempelpude Versafine - 510484
Satinbånd - 302879
3D puder - 220581
Taperunner My stick rød - 653578
Eyelets Klare farver - 515207
Kort og kuverter - 653229

Happy scrappin' og på gensyn om 14 dage.

Adventssok

Jeg har lavet en adventssok til min datter, Caroline. Hun er nu så gammel, at de gode gaver ikke nødvendigvis er de store gaver, så gaverne til hende, kan sagtens være i de små gaveposer.


Sokken måler 36 cm i længden og 25 cm hvor den er bredest. Jeg lægger en skabelon af den ind på min blok kramkort.blogspot.com. Hvis du lægger skabelonen i kopimaskinen kan du nemt fotografere op eller ned. I noget mindre udgave kan de være søde som f.eks. julekort, eller helt små, som ”til og fra”- kort.

Fremgangsmåde:
Klip sokkedelene ud og riv kanterne. Jeg er meget glad for det ”rå look”, så papiret anvendt øverste på sokken -  ”ombukket” – er krøllet sammen i hænderne og foldet ud igen. Herefter er alle kanter, sværtet med ”Old Paper” Distress Ink, samt versa color ”bark”. Lim delene sammen. Sæt bånd på.


Midten af strømpen er dekoreret med et stk. sækkelærred ca. 8x8 cm. Bag på dette stk. er sat en ”vifte” af bred creme tylbånd. Viften er lavet ved at folde et ca. 10 cm stort stk. og lægge enderne ind over hinanden, hvorefter de er hæftet sammen. ”God jul” på manillamærket er sværtet med både brun og sort farve – og til slut er hele mærket distresset med ”Old Paper”. Kanterne er også her revet. Nederst på sækkelærredet sættes en eyelet og heri en klemring til pakken.
Blomsten med prinsessekronen er lavet ved at punche 2 x 3 blomster – i forskellige str. Bladene er rullet og sværtet.
Organzablomsten er lavet ved at omvikle organza om 3 fingre. Jo flere gange man omvikler – jo flere blade. Den er samlet med en brads og bladene er derefter trukket ud på plads. Kanterne på manillamærket , ornanzablomsten, samt bladet har til slut fået lidt ”Frosted Lace” Glitterstick.
Sokken monteres en strop af sækkelærred.
De 4 gaveposer nummereres 1-4.  Julemanden er sat på en rest af det røde papir, anvendt til sokken – klippet til og klistret på guldbånd.  


Alle materialer kan købes hos Panduro Hobby. Jeg har listet materialerne op med artikelnumre i parentes.
Papir fra designblok ”Christmas Basic” (360490); designark ”Reindeer” (361106) bånd på sok (304214); manillamærke (125591), brun organza (025240), tylbånd (304133); prinsessekrone (045319); vellum designark ”Musical Notation (360692); brads (061334); Distress Ink ”Old Paper” (510458); Versa Color ”Bark” (510808); Versafine Black (510484);Klemringe (360143); Kantskærer ”Edge Scraper” (516722)Punch “Holy Leaf” (512915); Punch Daisy 3 stk. (512929); Glansbilleder “Gammeldags Julemænd” (650111); Gaveposer (650031) ; glitterstikkers brun (125910); velcrostickers (025913);taperunner my stik rød (653578); guldbånd (303831).

Rigtig god scraplyst - og på gensyn om 14 dage/Silotte

mandag den 8. november 2010

Nedtælling

Så er der nedtælling........på fredag kommer designteamet med de første juleideer.

VI håber, at I kigger forbi, og at vi kan være med til, at inspirere jer.

Vi glæder os til, at høre hvad I mener om vores kreationer.

Vi vil blive super glade for nogle kommentarer.

Vi ses på fredag.

Designteamet